mandag den 14. december 2009

Juleshow og skydebaner

For noget tid siden fik vi af vide af Becky at vi skulle forberede noget juleshow til den 24. dec. om aftenen hvor der åbenbart er noget ”julefest” på skolen. Det skal nok blive sjovt, men også rimelig anderledes når jeg normalt holder jul på Englodden. Så den 24. skal vi op og lave noget danseshow som Maria fra holdet har korrigeret. Michael Jackson dans på juleaften! Det bliver for underligt, men nok sjovt.
Efter Kristian havde sin storebror på besøg, noget tid efter Carina havde været her, og de havde været ude at skyde, med ethvert våben man nu skulle have lyst til at prøve, en lille Tank, en Bazooka, en AK-47? (Skøre kinesere..), har vi forsøgt at finde en skydebane her i Tianjin. Men vi har nok efterhånden givet op. Den første gang kørte vi ca. 40 km ud på landet for derefter at finde ud af at stedet var omdannet til en duekapløbsbane!?
Det var næsten sørgeligt.
Den anden gang kørte vi 30 km ud til noget der viste sig at være en rigmandsgolfbane, hvor man skulle købe sig ind for at være (fandt vi ud af). Så efter at have vandret lidt rundt på banerne kom der nogle caddier og hentede os tilbage.. en lille hentydning ;) .
Så jeg tror vi har droppet idéen med at finde en rigtig skydebane, og bare tager den i Beijing hvis vi engang skulle få tid og råd (det er dyrt!).
I stedet har vi fundet noget lasergame hernede, i en kælder der tilsyneladende lå lige derunder hvor mig og Erik er begyndt at træne nogle gange om ugen, når vi kan holde det. Ingen skilte, ingen reklamer, ingenting! Man vader lidt rundt nede mellem små boder inde i bygningen, så ser man pludselig en lyserød dør med et EXIT skilt over, der i kunne burde eksistere i den tilstand den er i. Så går man igennem den, og sniger sig ned af nogle trapper, ned i kælderen, og…. lasergame! (Og rotter. Men dem skal man bare lade være med at sætte sig i.. Sofie.. hehe).
Første gang vi var dernede var vi ikke så mange, men der var heldigvis nogle kinesere der også havde fundet stedet (om man forstår hvordan), så vi fik skudt nogle kinesere den næste time – ret fedt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar