mandag den 14. december 2009

Kongens fest

En af de hidtil mest underlige oplevelser var impulsinvitationen hjem til Mr. Zhao’s gæstehus (også kendt som ”Kongen” – han styrer det hele incl. Cathay Future). Vi fik onsdag(!) d. 25 sådan kort før aften, fortalt at vi var inviteret hjem til Mr. Zhao til spisning. Vi mødtes nede foran skolen og satte os ind i en af deres busser, hvorefter vi blev kørt ca. 300 m hen til Mr. Zhaos gæstehus.
Vi blev budt velkommen (med et karaoke nummer fra kongen ham selv) og fik serveret rigtig god kinesisk mad, mens han lidt efter gik op for at spise middagen med nogle ledere fra undervisningsdelen af den kinesiske regering ovenpå (Der er altid en skjult dagsorden arrangementerne, og vi kom selvfølgelig også op for at skulle hilse senere).
Men det var super hyggeligt, og da han var færdig med regeringsfolkene ovenpå kom han ned og gav nogle flere karaokenumre. Viceinspektøren Wang Da da som er en rigtig hyggelig gut (også kendt som ”Gulle-gulle” da han tidligere på året kom og ville vise os nogle danske ord han kunne; ”gulerødder” blev til ”gulle-gulle) var også med.
Men som tiden ellers gik, og både Wang Da da og Mr. Zhao fik mere øl og risvin, og samtidig fik hældt en del på os ved brug af den evigt gode GAMBEI (bund!) kom der gang i den.
Mr. Zhao bød flere og flere af pigerne op til lidt tættere dans end det havde været i orden med sin chef i Danmark, og gav den sindssygt meget gas til karaokenumre (I bliver nødt til at se videoerne!).
Det endte med at vi alle sammen dansede rundt med Kongen og viceinspektøren og sang karaoke, indtil de var så fulde at det var tid til at tage hjem. Kongen kørte selvfølgelig, og vi andre fik tilbuddet, men der takkede vi pænt nej…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar