Så er der kommet en masse nye indlæg! (lidt forsinket ja..)
Hvis det er lidt uoverskueligt skal det siges at alle indlæg fra december lige er lagt ind (dovne dovne Andreas).
Så start med det nederste indlæg under fanen "december" til højre, hvis de skal læses i "rigtig" rækkefølge :)
Vi tales ved!
tirsdag den 15. december 2009
mandag den 14. december 2009
Ambassadejulefrokost og daaansk mad!
Denne weekend (d. 11-13) har været rigtig dansk, og super god!
Vi blev inviteret til den årlige julefrokost som Ambassaden arrangerer på Radisson SAS i Beijing, og det var virkelig godt!
Dansk mad, og endda julemad, for første gang i 4 måneder – remoulade, roastbeef, and og kartofler med sovs og meget meget mere! Fantastisk!
Der blev også udtrukket en masse store præmier (lige fra skåle til middage og rejser), men ingen fra holdet vandt noget desværre. Da klokken blev omkring 1 var det kun de 50 danske unge fra Beijing og Kina der var tilbage, så vi tog videre i byen på nogle forskellige barer (eller faktisk kun en). Det var virkelig en god aften/nat, og det meste af lørdagen blev også kun brugt på at sove, og spise brunch (hvis man endda kan tillade sig at kalde det brunch kl. 4..) på vores hostel.
Da vi engang var stået op, tog vi hen i en lejlighed Maria har lånt af en hun har mødt, som arbejder på Danfoss. Den ligger i det dyre område på 35. etage så den var ret lækker, og det gjorde den kun endnu bedre at de havde lavet lasagne og salat. Mmmh, mere dansk mad!
Hvis bare man havde et køkken i Tianjin.
For resten har vores skildpadde det også godt. Vi har endelig fundet ud af hvad den spiser (levende fisk), så det var derfor den ikke ville have alle de grøntsager vi prøvede at give den. Til dem der ikke har hørt det, har vi også tidligere forsøgt os med en kælekrabbe, men det gik ikke så godt… Så nu har vi vores drabelige skildpadde Sebastian (og hans fisk i en bowle ved siden af).
D. 3 Januar kommer Teresa på besøg , og det bliver fedt!
Julehilsner fra Andreas
Vi blev inviteret til den årlige julefrokost som Ambassaden arrangerer på Radisson SAS i Beijing, og det var virkelig godt!
Dansk mad, og endda julemad, for første gang i 4 måneder – remoulade, roastbeef, and og kartofler med sovs og meget meget mere! Fantastisk!
Der blev også udtrukket en masse store præmier (lige fra skåle til middage og rejser), men ingen fra holdet vandt noget desværre. Da klokken blev omkring 1 var det kun de 50 danske unge fra Beijing og Kina der var tilbage, så vi tog videre i byen på nogle forskellige barer (eller faktisk kun en). Det var virkelig en god aften/nat, og det meste af lørdagen blev også kun brugt på at sove, og spise brunch (hvis man endda kan tillade sig at kalde det brunch kl. 4..) på vores hostel.
Da vi engang var stået op, tog vi hen i en lejlighed Maria har lånt af en hun har mødt, som arbejder på Danfoss. Den ligger i det dyre område på 35. etage så den var ret lækker, og det gjorde den kun endnu bedre at de havde lavet lasagne og salat. Mmmh, mere dansk mad!
Hvis bare man havde et køkken i Tianjin.
For resten har vores skildpadde det også godt. Vi har endelig fundet ud af hvad den spiser (levende fisk), så det var derfor den ikke ville have alle de grøntsager vi prøvede at give den. Til dem der ikke har hørt det, har vi også tidligere forsøgt os med en kælekrabbe, men det gik ikke så godt… Så nu har vi vores drabelige skildpadde Sebastian (og hans fisk i en bowle ved siden af).
D. 3 Januar kommer Teresa på besøg , og det bliver fedt!
Julehilsner fra Andreas
Julehygge for kineserne
Om søndagen d. 29 havde vi arrangeret julehygge for nogle udvalgte lærere fra skolen. Det havde dog vist sig en lille smule svært at sørge for, at kun dem man havde inviteret kom med, for de kinesere der havde fået invitationer gik rundt og viste dem til alle de andre lærere. Det endte dog heldigvis med at vi blev en lille hyggelig flok, hvor vi viste dem lidt om hvordan vi holder jul i Danmark med konfekt, havregrynskugler og juleklip (og et indslag med en kineser der kunne lave sindssyge ballon dyr – man ved ikke hvor han kom fra!).
Vi har her på 9. etage også fået gjort noget ud af jul. Mig og Lars tog ud på Da Hutong, som er et kæmpe område med små boder og butikker, og samlede en kæmpe kasse julepynt for 150 penge.
Dertil kom senere et par store plasticjuletræer og virkelig mange lyskæder (de var billige). Så vi har lyskæder overalt lige nu. Jeg havde ”Jul på Vesterbro” og Carina havde taget ”The Julekalder” med herned, så vi får også set noget julekalender, så alt i alt er det en lille smule jul i Kina.
Vi har her på 9. etage også fået gjort noget ud af jul. Mig og Lars tog ud på Da Hutong, som er et kæmpe område med små boder og butikker, og samlede en kæmpe kasse julepynt for 150 penge.
Dertil kom senere et par store plasticjuletræer og virkelig mange lyskæder (de var billige). Så vi har lyskæder overalt lige nu. Jeg havde ”Jul på Vesterbro” og Carina havde taget ”The Julekalder” med herned, så vi får også set noget julekalender, så alt i alt er det en lille smule jul i Kina.
Kongens fest
En af de hidtil mest underlige oplevelser var impulsinvitationen hjem til Mr. Zhao’s gæstehus (også kendt som ”Kongen” – han styrer det hele incl. Cathay Future). Vi fik onsdag(!) d. 25 sådan kort før aften, fortalt at vi var inviteret hjem til Mr. Zhao til spisning. Vi mødtes nede foran skolen og satte os ind i en af deres busser, hvorefter vi blev kørt ca. 300 m hen til Mr. Zhaos gæstehus.
Vi blev budt velkommen (med et karaoke nummer fra kongen ham selv) og fik serveret rigtig god kinesisk mad, mens han lidt efter gik op for at spise middagen med nogle ledere fra undervisningsdelen af den kinesiske regering ovenpå (Der er altid en skjult dagsorden arrangementerne, og vi kom selvfølgelig også op for at skulle hilse senere).
Men det var super hyggeligt, og da han var færdig med regeringsfolkene ovenpå kom han ned og gav nogle flere karaokenumre. Viceinspektøren Wang Da da som er en rigtig hyggelig gut (også kendt som ”Gulle-gulle” da han tidligere på året kom og ville vise os nogle danske ord han kunne; ”gulerødder” blev til ”gulle-gulle) var også med.
Men som tiden ellers gik, og både Wang Da da og Mr. Zhao fik mere øl og risvin, og samtidig fik hældt en del på os ved brug af den evigt gode GAMBEI (bund!) kom der gang i den.
Mr. Zhao bød flere og flere af pigerne op til lidt tættere dans end det havde været i orden med sin chef i Danmark, og gav den sindssygt meget gas til karaokenumre (I bliver nødt til at se videoerne!).
Det endte med at vi alle sammen dansede rundt med Kongen og viceinspektøren og sang karaoke, indtil de var så fulde at det var tid til at tage hjem. Kongen kørte selvfølgelig, og vi andre fik tilbuddet, men der takkede vi pænt nej…
Vi blev budt velkommen (med et karaoke nummer fra kongen ham selv) og fik serveret rigtig god kinesisk mad, mens han lidt efter gik op for at spise middagen med nogle ledere fra undervisningsdelen af den kinesiske regering ovenpå (Der er altid en skjult dagsorden arrangementerne, og vi kom selvfølgelig også op for at skulle hilse senere).
Men det var super hyggeligt, og da han var færdig med regeringsfolkene ovenpå kom han ned og gav nogle flere karaokenumre. Viceinspektøren Wang Da da som er en rigtig hyggelig gut (også kendt som ”Gulle-gulle” da han tidligere på året kom og ville vise os nogle danske ord han kunne; ”gulerødder” blev til ”gulle-gulle) var også med.
Men som tiden ellers gik, og både Wang Da da og Mr. Zhao fik mere øl og risvin, og samtidig fik hældt en del på os ved brug af den evigt gode GAMBEI (bund!) kom der gang i den.
Mr. Zhao bød flere og flere af pigerne op til lidt tættere dans end det havde været i orden med sin chef i Danmark, og gav den sindssygt meget gas til karaokenumre (I bliver nødt til at se videoerne!).
Det endte med at vi alle sammen dansede rundt med Kongen og viceinspektøren og sang karaoke, indtil de var så fulde at det var tid til at tage hjem. Kongen kørte selvfølgelig, og vi andre fik tilbuddet, men der takkede vi pænt nej…
En tur til Beijing
Mig, Lars og Kathrine smuttede d. 22. november en tur til Beijing, så Katrine (også kaldet Aihua som er hendes kinesiske navn og betyder ”Jeg elsker Kina” – hvilket ikke altid er helt rigtigt…)
Men vi havde en super tur og fik set en masse ting, bl.a. også fordi Aihua ikke havde fået set, eller havde været, så meget i Beijing. Efter noget tid kan man godt se sig lidt mæt i alle de kinesiske gamle bygninger, så noget at det sjove var da en af bygningerne ved Temple of Heaven havde en stor mur rundt om, hvor man kunne hviske ind i muren, så en anden person et andet sted op af muren, langt væk, alligevel kunne høre en.
På turen var vi bl.a. inde og se Formand Maos mausoleum på Tian’anmen Square, hvor han ligger udstoppet i en glaskiste så man kan se ham. Enten var han af plastic eller også havde de bare bevaret ham vildt godt, for han så ret levende ud. Det var en ret underlig oplevelse, hvor man efter 100 security check, bliver sluset igennem indgangen og har ca. 15 sekunder til at se ham, og så er man ude igen.
Vi var også på jade øen og se den hvide pagode, og flere andre ting.
For dem som bliver trætte af silkemarkedet (for det gør man meget hurtigt), er Yashow Clothing Market et ret godt alternativ. De er lidt mere stille og rolige, og man kan få de samme ting, til de samme priser. Så vi var også en tur på Yashow hvor jeg fik købt mig en Peak Performance ski jakke til 150 yuan. Aihua mødte nogle danske guider som hende og nogle af pigerne nogle uger tidligere havde været til fest med, så vi fandt ud af at mødes med dem senere, på en bar der hedder ”the den” som er en super bar, dog med en del australske rugby fans. Det var aldrig rigtig lykkedes os at finde nogle gode diskoteker i Beijing, så de tog os med på et par stykker. God weekend i Beijing!
Men vi havde en super tur og fik set en masse ting, bl.a. også fordi Aihua ikke havde fået set, eller havde været, så meget i Beijing. Efter noget tid kan man godt se sig lidt mæt i alle de kinesiske gamle bygninger, så noget at det sjove var da en af bygningerne ved Temple of Heaven havde en stor mur rundt om, hvor man kunne hviske ind i muren, så en anden person et andet sted op af muren, langt væk, alligevel kunne høre en.
På turen var vi bl.a. inde og se Formand Maos mausoleum på Tian’anmen Square, hvor han ligger udstoppet i en glaskiste så man kan se ham. Enten var han af plastic eller også havde de bare bevaret ham vildt godt, for han så ret levende ud. Det var en ret underlig oplevelse, hvor man efter 100 security check, bliver sluset igennem indgangen og har ca. 15 sekunder til at se ham, og så er man ude igen.
Vi var også på jade øen og se den hvide pagode, og flere andre ting.
For dem som bliver trætte af silkemarkedet (for det gør man meget hurtigt), er Yashow Clothing Market et ret godt alternativ. De er lidt mere stille og rolige, og man kan få de samme ting, til de samme priser. Så vi var også en tur på Yashow hvor jeg fik købt mig en Peak Performance ski jakke til 150 yuan. Aihua mødte nogle danske guider som hende og nogle af pigerne nogle uger tidligere havde været til fest med, så vi fandt ud af at mødes med dem senere, på en bar der hedder ”the den” som er en super bar, dog med en del australske rugby fans. Det var aldrig rigtig lykkedes os at finde nogle gode diskoteker i Beijing, så de tog os med på et par stykker. God weekend i Beijing!
Buddy's og toiletpapir
Vi har jo efterhånden også fundet en del alternativer til Ali Baba (baren som alle ”foreigners” tilsyneladende ved hvor ligger og kommer på - OG som faktisk er ret fed).
Vi har derfor også været en del på Buddy’s hvor man kan spille pool, men hvor de desværre heller ikke har et bordfodboldbord der slår Ali Babas (selvom det virkelig ikke skulle være særligt svært – der eksisterer kun dårlige bordfodboldborde i Kina).
Men det er et ret fedt og hyggeligt sted – og det var det første sted i laaang tid hvor jeg fik noget der smagte som, og lignede en pizza! Mmmh..
Forresten mødte vi et par gutter fra Australien, Nathan og David, helt tilbage til dengang vi var til hangarskibsfest. Dem har vi festet lidt med siden, og har været oppe i deres lejlighed hvor de midlertidigt havde lavet et ”mini-studie” hvor de ville producere reklamer til nogle kinesiske firmaer. Det de laver mest af er vidst godt nok klatring (uden sikkerhedreb – David har lige udgivet en bog i Australien), så for nogle uger siden smuttede de desværre permanent videre til Californien. Men mens de var her havde vi det ret sjovt. Efter en fest på Buddy’s tog mig og Lars en tur hjem til dem for at se det berømte ”Studio”. Der var ingen møbler, så vi brugte tiden med at snakke over en øl og en is, og kaste toiletpapirsruller ud af vinduet (det skal siges at det virkelig er sjovt fra 13. etage)
Vi har derfor også været en del på Buddy’s hvor man kan spille pool, men hvor de desværre heller ikke har et bordfodboldbord der slår Ali Babas (selvom det virkelig ikke skulle være særligt svært – der eksisterer kun dårlige bordfodboldborde i Kina).
Men det er et ret fedt og hyggeligt sted – og det var det første sted i laaang tid hvor jeg fik noget der smagte som, og lignede en pizza! Mmmh..
Forresten mødte vi et par gutter fra Australien, Nathan og David, helt tilbage til dengang vi var til hangarskibsfest. Dem har vi festet lidt med siden, og har været oppe i deres lejlighed hvor de midlertidigt havde lavet et ”mini-studie” hvor de ville producere reklamer til nogle kinesiske firmaer. Det de laver mest af er vidst godt nok klatring (uden sikkerhedreb – David har lige udgivet en bog i Australien), så for nogle uger siden smuttede de desværre permanent videre til Californien. Men mens de var her havde vi det ret sjovt. Efter en fest på Buddy’s tog mig og Lars en tur hjem til dem for at se det berømte ”Studio”. Der var ingen møbler, så vi brugte tiden med at snakke over en øl og en is, og kaste toiletpapirsruller ud af vinduet (det skal siges at det virkelig er sjovt fra 13. etage)
Juleshow og skydebaner
For noget tid siden fik vi af vide af Becky at vi skulle forberede noget juleshow til den 24. dec. om aftenen hvor der åbenbart er noget ”julefest” på skolen. Det skal nok blive sjovt, men også rimelig anderledes når jeg normalt holder jul på Englodden. Så den 24. skal vi op og lave noget danseshow som Maria fra holdet har korrigeret. Michael Jackson dans på juleaften! Det bliver for underligt, men nok sjovt.
Efter Kristian havde sin storebror på besøg, noget tid efter Carina havde været her, og de havde været ude at skyde, med ethvert våben man nu skulle have lyst til at prøve, en lille Tank, en Bazooka, en AK-47? (Skøre kinesere..), har vi forsøgt at finde en skydebane her i Tianjin. Men vi har nok efterhånden givet op. Den første gang kørte vi ca. 40 km ud på landet for derefter at finde ud af at stedet var omdannet til en duekapløbsbane!?
Det var næsten sørgeligt.
Den anden gang kørte vi 30 km ud til noget der viste sig at være en rigmandsgolfbane, hvor man skulle købe sig ind for at være (fandt vi ud af). Så efter at have vandret lidt rundt på banerne kom der nogle caddier og hentede os tilbage.. en lille hentydning ;) .
Så jeg tror vi har droppet idéen med at finde en rigtig skydebane, og bare tager den i Beijing hvis vi engang skulle få tid og råd (det er dyrt!).
I stedet har vi fundet noget lasergame hernede, i en kælder der tilsyneladende lå lige derunder hvor mig og Erik er begyndt at træne nogle gange om ugen, når vi kan holde det. Ingen skilte, ingen reklamer, ingenting! Man vader lidt rundt nede mellem små boder inde i bygningen, så ser man pludselig en lyserød dør med et EXIT skilt over, der i kunne burde eksistere i den tilstand den er i. Så går man igennem den, og sniger sig ned af nogle trapper, ned i kælderen, og…. lasergame! (Og rotter. Men dem skal man bare lade være med at sætte sig i.. Sofie.. hehe).
Første gang vi var dernede var vi ikke så mange, men der var heldigvis nogle kinesere der også havde fundet stedet (om man forstår hvordan), så vi fik skudt nogle kinesere den næste time – ret fedt!
Efter Kristian havde sin storebror på besøg, noget tid efter Carina havde været her, og de havde været ude at skyde, med ethvert våben man nu skulle have lyst til at prøve, en lille Tank, en Bazooka, en AK-47? (Skøre kinesere..), har vi forsøgt at finde en skydebane her i Tianjin. Men vi har nok efterhånden givet op. Den første gang kørte vi ca. 40 km ud på landet for derefter at finde ud af at stedet var omdannet til en duekapløbsbane!?
Det var næsten sørgeligt.
Den anden gang kørte vi 30 km ud til noget der viste sig at være en rigmandsgolfbane, hvor man skulle købe sig ind for at være (fandt vi ud af). Så efter at have vandret lidt rundt på banerne kom der nogle caddier og hentede os tilbage.. en lille hentydning ;) .
Så jeg tror vi har droppet idéen med at finde en rigtig skydebane, og bare tager den i Beijing hvis vi engang skulle få tid og råd (det er dyrt!).
I stedet har vi fundet noget lasergame hernede, i en kælder der tilsyneladende lå lige derunder hvor mig og Erik er begyndt at træne nogle gange om ugen, når vi kan holde det. Ingen skilte, ingen reklamer, ingenting! Man vader lidt rundt nede mellem små boder inde i bygningen, så ser man pludselig en lyserød dør med et EXIT skilt over, der i kunne burde eksistere i den tilstand den er i. Så går man igennem den, og sniger sig ned af nogle trapper, ned i kælderen, og…. lasergame! (Og rotter. Men dem skal man bare lade være med at sætte sig i.. Sofie.. hehe).
Første gang vi var dernede var vi ikke så mange, men der var heldigvis nogle kinesere der også havde fundet stedet (om man forstår hvordan), så vi fik skudt nogle kinesere den næste time – ret fedt!
Dumplingsdag og besøg
Der er jo nogle der får besøg hele tiden – som f.eks. Kristine som nu fik besøg af sine forældre ;).. hehe..
Becky, vores kontaktperson, havde arrangeret noget hygge hvor vi skulle prøve at lave noget traditionelt kinesisk mad kaldet dumplings (som lidt er en blandet oplevelse) sammen med andre kinesere. Det er noget meget hvidt underligt dej, enten med kød(snask) eller en form for græs i). Der kom ikke rigtig så mange kinesere, men vi fik lavet nogle dumplings, os på holdet, og Kristines forældre. Jeg havde taget mit nye spejlreflekskamera med, men der skulle ikke så mange melfingre og småkast ind i bordet fra Becky, før det blev pakket væk (jeg kæler stadig lidt for det.. hehe). Men det var super hyggeligt, og det blev vidst heller ikke kun dumplings der blev lavet af den dej..
Becky, vores kontaktperson, havde arrangeret noget hygge hvor vi skulle prøve at lave noget traditionelt kinesisk mad kaldet dumplings (som lidt er en blandet oplevelse) sammen med andre kinesere. Det er noget meget hvidt underligt dej, enten med kød(snask) eller en form for græs i). Der kom ikke rigtig så mange kinesere, men vi fik lavet nogle dumplings, os på holdet, og Kristines forældre. Jeg havde taget mit nye spejlreflekskamera med, men der skulle ikke så mange melfingre og småkast ind i bordet fra Becky, før det blev pakket væk (jeg kæler stadig lidt for det.. hehe). Men det var super hyggeligt, og det blev vidst heller ikke kun dumplings der blev lavet af den dej..
Besøg fra Carina :)
Så er det ved at være alt for lang tid siden der sidst er kommet et indlæg,
så giver lige lyd fra mig, så i ved jeg lever endnu ;) .
Her er blevet vildt koldt, så mange har været nede med forkølelse og influenza. Lige nu, bl.a. fordi vores aircondition/gulvvarme ikke fungerer helt så godt.
Tak for alle fødselsdags- og julehilsenerne! Det var rigtig fedt at få nogle breve og hilsener hjemmefra. I er savnede!
Siden sidst har Carina (min kæreste) været på besøg. Hun var her i 10 sindssygt gode dage fra d. 9 oktober af. Jeg hentede hende om morgenen i lufthavnen i Beijing, hvorefter vi tog hjem på et lækkert hotel
(Shatan Hotel) i midten af Beijing 5 min fra Den Forbudte By. Tidsforskellen fra DK til Kina er småstor (I vintertid +7 timer – de har ikke sommer/vintertid hernede), så den første dag stod den bare på hygge og afslapning på hotellet.
Meget af tiden brugte vi på at tage rundt og se en masse af de gamle steder der er i Beijing:
Den Forbudte By, Sommerpaladset, Hutongerne, Den himmelske Freds Plads (som blev ryddet af en eller
anden kinesergrund man aldrig helt forstår), det sindssyge Silkemarked hvor alle hiver i en, og hvor vi vidst også fik lavet nogle fejlkøb ;)... De er gode til lægge pres, så man næsten glemmer hvad det er man er ved at købe, men bare diskuterer prisen. Den kinesiske mur skulle vi selvfølgelig også se, men vi ville ikke ud til "turiststykket" Badaling, som er den del af muren ALLE turister tager hen til, og hvor man med sikkerhed får et par kinesere eller 10 rendende efter én med elendige souvenirting. Så vi fandt en bus som kunne køre os mod Simatai som dog lå ca. 150 km fra Beijing midtby. På bussen var der en dame der vidste hvordan det var nemmeste at gøre det (eller som måske egentlig bare havde en fætter der lige kunne tjen lidt penge på os), men hun viste os i hvert fald hvor vi skulle stå af, hvor der var en kineser klar med sin gamle minibus som ville køre os til Jinshanling hvorfra man så kunne gå 10 km på muren, til Simatai.
Vejret var sindssygt godt den dag, så vi nød det bare, og holdte også lige ind og fik købt lidt mad og vand ind til turen, et sted der så ud til at være længere ude på landet end selv Vestbjerg ;)
Det var en sindssygt flot vandretur (eller nærmere klatretur), for ret mange af stederne var den rimelig faldefærdig og super stejl så man gik på murbrokker og bjerg. Da vi nåede Simatai kunne man tage en svævebane kun med en sele ned fra et af de bjerge muren gik på, udover en kæmpe sø. Men vi havde i forvejen næsten ikke penge nok med til at betale minivankineseren, så det blev til en trøste-is i stedet for ;).
På vej ned til bussen mødte vi en franskmand som havde rejst det meste af verden rundt alene og var nået til Kina nu, som lige havde brug for et lift, så han fik en plads i minibussen. Vi gik jo ud fra at vi havde ”lejet” minibussen, men det var kineseren ikke helt enig i, og ville have franskmanden til at betale endnu mere. For lige at gøre ham endnu mere dobbeltmoralsk samlede han to kinesere mere op på vejen, som kun skulle af med 20 tilsammen!
Det skulle jo være fair, så franskmanden ville kun give ham det samme som kineserne også betalte. Det var ikke en super idé for minivan-kineseren blev rimelig vred og ville ikke lade ham gå.. Det endte med at mig og Carina stod og skulle på bussen og skulle de 150 km tilbage til Beijing (den sidste bus!), mens minivan-kineseren lige ved siden af, holdte fast i franskmanden. Bussen ville selvfølgelig ikke vente, og chaufføren ville ikke have problemer, så han var i gang med at smide os ud (og selv hvis vi havde kommet på bussen, havde jeg et par minutter før, lånt den sidste halvtresser til franskmanden, så han kunne betale præcis det kineseren ville have, og undgå byttepenge som han jo sikkert ikke ville få tilbage). Det endte med at en af de damer der også var kørt med minibussen gik ud og fik kineseren væk, og taget franskmanden med på bussen!
Så vi fik både råd til bussen, og fik franskmanden med.. Hende der havde hjulpet os, fortalte at det i Kina er sådan, at de bare går ud fra at alting selvfølgelig er dyrere for turister. Ikke at det er for at snyde, men fordi de mener at sådan er det da!
Efter at have været nogle dage i Beijing var det planen at vi skulle til Tianjin så hun kunne se hvad det er jeg egentlig laver her. Vi kom dog lidt sent ud fra restauranten og hotellet, så vi kunne ikke nå sidste tog, selvom vi kæmpede. Taxachaufføren vi havde kørt med kendte heldigvis et sted lige ved stationen hvor vi kunne overnatte, så vi tog en nat mere i Beijing. Dagen efter tog vi så til Tianjin hvor jeg havde aftalt med Anne og Erik at vi kunne låne deres værelse på 8. etage. Carina var en tur med i kindergarten hvor jeg underviser 2 gange om dagen, og også med i Baby Class, som heldigvis kun er 2 dage om ugen, selvom de er meget søde (men det er ikke så meget mig). Hun syntes også det var ret sjovt tror jeg, og fik ”snakket” lidt med børnene. Her i Tianjin var vi ude og hygge med massage på vores lokale massagested, oppe i TV-tårnet som er et 420 m højt tårn her i Tianjin med kanon udsigt, og bl.a. ude og spise på den berømte ”kødrestaurenten”, hvor man kan spise alt det lækre(!) mad man vil for 100 yuan. Man kan bestille ubegrænset mad og drikke, og så står de ellers og steger maden på en stor plade lige foran en (teppanyaki kalder de det) – virkelig lækkert!
Desværre skulle hun jo hjem igen, og jeg fulgte hende fra Tianjin til lufthavnen i Beijing om søndagen. Øv :(.
Men det var virkelig nogle gode dage!
så giver lige lyd fra mig, så i ved jeg lever endnu ;) .
Her er blevet vildt koldt, så mange har været nede med forkølelse og influenza. Lige nu, bl.a. fordi vores aircondition/gulvvarme ikke fungerer helt så godt.
Tak for alle fødselsdags- og julehilsenerne! Det var rigtig fedt at få nogle breve og hilsener hjemmefra. I er savnede!
Siden sidst har Carina (min kæreste) været på besøg. Hun var her i 10 sindssygt gode dage fra d. 9 oktober af. Jeg hentede hende om morgenen i lufthavnen i Beijing, hvorefter vi tog hjem på et lækkert hotel
(Shatan Hotel) i midten af Beijing 5 min fra Den Forbudte By. Tidsforskellen fra DK til Kina er småstor (I vintertid +7 timer – de har ikke sommer/vintertid hernede), så den første dag stod den bare på hygge og afslapning på hotellet.
Meget af tiden brugte vi på at tage rundt og se en masse af de gamle steder der er i Beijing:
Den Forbudte By, Sommerpaladset, Hutongerne, Den himmelske Freds Plads (som blev ryddet af en eller
anden kinesergrund man aldrig helt forstår), det sindssyge Silkemarked hvor alle hiver i en, og hvor vi vidst også fik lavet nogle fejlkøb ;)... De er gode til lægge pres, så man næsten glemmer hvad det er man er ved at købe, men bare diskuterer prisen. Den kinesiske mur skulle vi selvfølgelig også se, men vi ville ikke ud til "turiststykket" Badaling, som er den del af muren ALLE turister tager hen til, og hvor man med sikkerhed får et par kinesere eller 10 rendende efter én med elendige souvenirting. Så vi fandt en bus som kunne køre os mod Simatai som dog lå ca. 150 km fra Beijing midtby. På bussen var der en dame der vidste hvordan det var nemmeste at gøre det (eller som måske egentlig bare havde en fætter der lige kunne tjen lidt penge på os), men hun viste os i hvert fald hvor vi skulle stå af, hvor der var en kineser klar med sin gamle minibus som ville køre os til Jinshanling hvorfra man så kunne gå 10 km på muren, til Simatai.
Vejret var sindssygt godt den dag, så vi nød det bare, og holdte også lige ind og fik købt lidt mad og vand ind til turen, et sted der så ud til at være længere ude på landet end selv Vestbjerg ;)
Det var en sindssygt flot vandretur (eller nærmere klatretur), for ret mange af stederne var den rimelig faldefærdig og super stejl så man gik på murbrokker og bjerg. Da vi nåede Simatai kunne man tage en svævebane kun med en sele ned fra et af de bjerge muren gik på, udover en kæmpe sø. Men vi havde i forvejen næsten ikke penge nok med til at betale minivankineseren, så det blev til en trøste-is i stedet for ;).
På vej ned til bussen mødte vi en franskmand som havde rejst det meste af verden rundt alene og var nået til Kina nu, som lige havde brug for et lift, så han fik en plads i minibussen. Vi gik jo ud fra at vi havde ”lejet” minibussen, men det var kineseren ikke helt enig i, og ville have franskmanden til at betale endnu mere. For lige at gøre ham endnu mere dobbeltmoralsk samlede han to kinesere mere op på vejen, som kun skulle af med 20 tilsammen!
Det skulle jo være fair, så franskmanden ville kun give ham det samme som kineserne også betalte. Det var ikke en super idé for minivan-kineseren blev rimelig vred og ville ikke lade ham gå.. Det endte med at mig og Carina stod og skulle på bussen og skulle de 150 km tilbage til Beijing (den sidste bus!), mens minivan-kineseren lige ved siden af, holdte fast i franskmanden. Bussen ville selvfølgelig ikke vente, og chaufføren ville ikke have problemer, så han var i gang med at smide os ud (og selv hvis vi havde kommet på bussen, havde jeg et par minutter før, lånt den sidste halvtresser til franskmanden, så han kunne betale præcis det kineseren ville have, og undgå byttepenge som han jo sikkert ikke ville få tilbage). Det endte med at en af de damer der også var kørt med minibussen gik ud og fik kineseren væk, og taget franskmanden med på bussen!
Så vi fik både råd til bussen, og fik franskmanden med.. Hende der havde hjulpet os, fortalte at det i Kina er sådan, at de bare går ud fra at alting selvfølgelig er dyrere for turister. Ikke at det er for at snyde, men fordi de mener at sådan er det da!
Efter at have været nogle dage i Beijing var det planen at vi skulle til Tianjin så hun kunne se hvad det er jeg egentlig laver her. Vi kom dog lidt sent ud fra restauranten og hotellet, så vi kunne ikke nå sidste tog, selvom vi kæmpede. Taxachaufføren vi havde kørt med kendte heldigvis et sted lige ved stationen hvor vi kunne overnatte, så vi tog en nat mere i Beijing. Dagen efter tog vi så til Tianjin hvor jeg havde aftalt med Anne og Erik at vi kunne låne deres værelse på 8. etage. Carina var en tur med i kindergarten hvor jeg underviser 2 gange om dagen, og også med i Baby Class, som heldigvis kun er 2 dage om ugen, selvom de er meget søde (men det er ikke så meget mig). Hun syntes også det var ret sjovt tror jeg, og fik ”snakket” lidt med børnene. Her i Tianjin var vi ude og hygge med massage på vores lokale massagested, oppe i TV-tårnet som er et 420 m højt tårn her i Tianjin med kanon udsigt, og bl.a. ude og spise på den berømte ”kødrestaurenten”, hvor man kan spise alt det lækre(!) mad man vil for 100 yuan. Man kan bestille ubegrænset mad og drikke, og så står de ellers og steger maden på en stor plade lige foran en (teppanyaki kalder de det) – virkelig lækkert!
Desværre skulle hun jo hjem igen, og jeg fulgte hende fra Tianjin til lufthavnen i Beijing om søndagen. Øv :(.
Men det var virkelig nogle gode dage!
Nye indlæg!
Jeg har været alt alt for sløv til at få skrevet indlæg på det sidste (undskyld!), så nu kommer der en ordentlig opdatering for nogle af de ting der er sket de sidste 2 måneder.
Jeg har forsøgt at skrive dem i den rækkefølge de er sket, og har også delt dem op i emner.
Sig til hvis der er noget der ikke giver mening - jeg retter det igennem efterhånden, og tilføjer billeder hvis jeg kan få det til at fungere.
Historien om vores Xi'an tur mangler, men den kommer snarest. Mine fingre skal lige have en pause ;)..
Håber i hygger jer med at læse det.
Andreas
Jeg har forsøgt at skrive dem i den rækkefølge de er sket, og har også delt dem op i emner.
Sig til hvis der er noget der ikke giver mening - jeg retter det igennem efterhånden, og tilføjer billeder hvis jeg kan få det til at fungere.
Historien om vores Xi'an tur mangler, men den kommer snarest. Mine fingre skal lige have en pause ;)..
Håber i hygger jer med at læse det.
Andreas
Abonner på:
Opslag (Atom)
Beijing Time