Besøg fra Carina :)

Så er det ved at være alt for lang tid siden der sidst er kommet et indlæg,
så giver lige lyd fra mig, så i ved jeg lever endnu ;) .
Her er blevet vildt koldt, så mange har været nede med forkølelse og influenza. Lige nu, bl.a. fordi vores aircondition/gulvvarme ikke fungerer helt så godt.
Tak for alle fødselsdags- og julehilsenerne! Det var rigtig fedt at få nogle breve og hilsener hjemmefra. I er savnede!
Siden sidst har Carina (min kæreste) været på besøg. Hun var her i 10 sindssygt gode dage fra d. 9 oktober af. Jeg hentede hende om morgenen i lufthavnen i Beijing, hvorefter vi tog hjem på et lækkert hotel
(Shatan Hotel) i midten af Beijing 5 min fra Den Forbudte By. Tidsforskellen fra DK til Kina er småstor (I vintertid +7 timer – de har ikke sommer/vintertid hernede), så den første dag stod den bare på hygge og afslapning på hotellet.
Meget af tiden brugte vi på at tage rundt og se en masse af de gamle steder der er i Beijing:
Den Forbudte By, Sommerpaladset, Hutongerne, Den himmelske Freds Plads (som blev ryddet af en eller
anden kinesergrund man aldrig helt forstår), det sindssyge Silkemarked hvor alle hiver i en, og hvor vi vidst også fik lavet nogle fejlkøb ;)... De er gode til lægge pres, så man næsten glemmer hvad det er man er ved at købe, men bare diskuterer prisen. Den kinesiske mur skulle vi selvfølgelig også se, men vi ville ikke ud til "turiststykket" Badaling, som er den del af muren ALLE turister tager hen til, og hvor man med sikkerhed får et par kinesere eller 10 rendende efter én med elendige souvenirting. Så vi fandt en bus som kunne køre os mod Simatai som dog lå ca. 150 km fra Beijing midtby. På bussen var der en dame der vidste hvordan det var nemmeste at gøre det (eller som måske egentlig bare havde en fætter der lige kunne tjen lidt penge på os), men hun viste os i hvert fald hvor vi skulle stå af, hvor der var en kineser klar med sin gamle minibus som ville køre os til Jinshanling hvorfra man så kunne gå 10 km på muren, til Simatai.
Vejret var sindssygt godt den dag, så vi nød det bare, og holdte også lige ind og fik købt lidt mad og vand ind til turen, et sted der så ud til at være længere ude på landet end selv Vestbjerg ;)
Det var en sindssygt flot vandretur (eller nærmere klatretur), for ret mange af stederne var den rimelig faldefærdig og super stejl så man gik på murbrokker og bjerg. Da vi nåede Simatai kunne man tage en svævebane kun med en sele ned fra et af de bjerge muren gik på, udover en kæmpe sø. Men vi havde i forvejen næsten ikke penge nok med til at betale minivankineseren, så det blev til en trøste-is i stedet for ;).
På vej ned til bussen mødte vi en franskmand som havde rejst det meste af verden rundt alene og var nået til Kina nu, som lige havde brug for et lift, så han fik en plads i minibussen. Vi gik jo ud fra at vi havde ”lejet” minibussen, men det var kineseren ikke helt enig i, og ville have franskmanden til at betale endnu mere. For lige at gøre ham endnu mere dobbeltmoralsk samlede han to kinesere mere op på vejen, som kun skulle af med 20 tilsammen!
Det skulle jo være fair, så franskmanden ville kun give ham det samme som kineserne også betalte. Det var ikke en super idé for minivan-kineseren blev rimelig vred og ville ikke lade ham gå.. Det endte med at mig og Carina stod og skulle på bussen og skulle de 150 km tilbage til Beijing (den sidste bus!), mens minivan-kineseren lige ved siden af, holdte fast i franskmanden. Bussen ville selvfølgelig ikke vente, og chaufføren ville ikke have problemer, så han var i gang med at smide os ud (og selv hvis vi havde kommet på bussen, havde jeg et par minutter før, lånt den sidste halvtresser til franskmanden, så han kunne betale præcis det kineseren ville have, og undgå byttepenge som han jo sikkert ikke ville få tilbage). Det endte med at en af de damer der også var kørt med minibussen gik ud og fik kineseren væk, og taget franskmanden med på bussen!
Så vi fik både råd til bussen, og fik franskmanden med.. Hende der havde hjulpet os, fortalte at det i Kina er sådan, at de bare går ud fra at alting selvfølgelig er dyrere for turister. Ikke at det er for at snyde, men fordi de mener at sådan er det da!
Efter at have været nogle dage i Beijing var det planen at vi skulle til Tianjin så hun kunne se hvad det er jeg egentlig laver her. Vi kom dog lidt sent ud fra restauranten og hotellet, så vi kunne ikke nå sidste tog, selvom vi kæmpede. Taxachaufføren vi havde kørt med kendte heldigvis et sted lige ved stationen hvor vi kunne overnatte, så vi tog en nat mere i Beijing. Dagen efter tog vi så til Tianjin hvor jeg havde aftalt med Anne og Erik at vi kunne låne deres værelse på 8. etage. Carina var en tur med i kindergarten hvor jeg underviser 2 gange om dagen, og også med i Baby Class, som heldigvis kun er 2 dage om ugen, selvom de er meget søde (men det er ikke så meget mig). Hun syntes også det var ret sjovt tror jeg, og fik ”snakket” lidt med børnene. Her i Tianjin var vi ude og hygge med massage på vores lokale massagested, oppe i TV-tårnet som er et 420 m højt tårn her i Tianjin med kanon udsigt, og bl.a. ude og spise på den berømte ”kødrestaurenten”, hvor man kan spise alt det lækre(!) mad man vil for 100 yuan. Man kan bestille ubegrænset mad og drikke, og så står de ellers og steger maden på en stor plade lige foran en (teppanyaki kalder de det) – virkelig lækkert!
Desværre skulle hun jo hjem igen, og jeg fulgte hende fra Tianjin til lufthavnen i Beijing om søndagen. Øv :(.
Men det var virkelig nogle gode dage!