tirsdag den 1. september 2009

Velkomst, Afslapning, Tianjin, Afslapning, Beijing og så lige lidt mere afslapning - vil i have pause nu? :)

Her kommer endelig det første indlæg efter vi ankom for snart 11 dage siden!
Efter en lang, men ellers meget behagelig flyvetur med en lidt kedelig omgang mad, og alt for små sodavand, ankom vi til Beijing Lufthavn hvor vi blev mødt af en stor gruppe kinesere der skulle tjekke om vi havde svineinfluenza. Generelt er der kinesere ansat til utroligt mange, utroligt simple, og til tider virkeligt unødvendige jobs - der må ihvertfald ikke være mangel på arbejdskraft herovre!
Efter at vi havde gennemgået deres tjek, og taget et lille tog til en anden del af den enorme lufthavn, kom vi ud og mødte vores kontaktperson Becky Sun (Alle kinesere har et engelsk navn de selv har valgt!?) som fulgte os til en lille bus, hvorefter turen gik mod Cathay Future.
Da vi ca. 3 timer efter ankom til skolen blev vi mødt af et lille show, hvor de på en stor skærm med flot engelsk (noget som virkelig sjældent sker i kina - de taler fantastisk dårligt engelsk!) havde skrevet "Welcome to teachers from Denmark". De kan godt lide store shows!
Siden vi ankom har vi stort set haft fri til at kunne gøre hvad vi vil, bortset fra nogle småturer rundt på skolen og i byen, som Becky har taget os med på. Deriblandt var der en lidt ubehagelig oplevelse hvor vi fra bussen kunne se en far sparke sin lille datter så hun fløj 1.5 m i luften.. der blev ret stille i bussen, og kineserne sagde heller ikke så meget. Jeg tror heller ikke det er noget der bliver set så godt på her, selvom det er Kina.
I fredags (d. 31) tog 6 af os så på weekendtur til Beijing da værelserne blev lidt for genkendelige, og vi havde set mange af de ting der er i området omkring skolen. Vi tog et af deres super hurtige toge der kører 330 km/t (man kunne følge med på en skærm) og klarer turen på ca. 130 km på en halv time :). Brochuren i toget var en oplevelse i sig selv. Det er super sjovt at læse deres forsøg på at skrive engelsk rigtig mange steder, og endnu sjovere at de, selv i high-tech toget, ikke kan finde ud af at lave en sikkerhedsbrochure på engelsk der giver mening! Selvom der stod "Dont Take This Card Out Of Car" var det uundværligt at tage med, og nu var det jo heller ikke en bil vi tog den fra :D ... Punkt 3. siger bl.a : "Please stand the queue during get-on and get-off. When getting on after the get-off, please dont be crowded. It is forbidden to pass through under the train, climb to roof, jump off station, enter railway track, and so on. It is forbidden to follow the running train for get-on and get-off before stopping". Så ved man det! :). Beijing viste sig at være noget anderledes end Tianjin som på trods af sin størrelse godt kan minde lidt om en provinsby sammenlignet med Beijing. I Beijing var der ihvertfald noget mere af det Kina som jeg havde forestillet mig. Mere puls, mere interesse for os fra vesten, små boder med kinesere der hiver for at få folk til at købe alverdens ting. Sådan var det specielt på silke-markedet, som vi tog ud og så i søndags. Det var ret fedt at opleve, men også virkeligt trættende med 100 hænder der prøver at fange din opmærksomhed, og kinesere der lige når at opfange at man taler dansk i forbifarten, og på dårligt dansk råber "Meget billig!", og "Which color, which size you want" inden man overhovedet har kigget på noget, eller ved hvad de har!
Lige da vi kom til Beijing var det første mål at finde et hostel hvor vi kunne sove, og lægge alle vores ting. Det viste sig at være en ret stor udfordring da jeg var den eneste der havde taget pas med - resten havde kopier. Nogle med, og nogle uden kopi af visaet der også er klistret i passet. Vi fandt til sidst et sted hvor mig, og dem med kopi af visaet måtte komme ind.
Lars og Kristian (som jeg sover på værelse med her i Tianjin) ville de ikke lukke ind, da de ikke havde visa eller en kopi af det med, så det viste sig at være helt umuligt at finde et sted de kunne sove. Det endte med at vi alligevel fik sneget dem ind på vores 4 mands-værelse, selvom bænken udenfor flere gange blev overvejet ;). Nu er vi igen hjemme i Beijing og skal så småt til at starte engelsk undervisningen. Som det ser ud er jeg desværre kommet på Kindergarten holdet, hvor vi skal undervise ret små børn (5 år). Vi var dog på besøg i klasserne i dag, og det er noget bedre end jeg forventede, så det skal nok blive godt :)
Der er sket rigtig meget, og det hele er nok ikke med - fremover kommer indlæggene forhåbentligt lidt mere kronologisk med oplevelserne, så det bliver nemmere for mig at holde styr på (:

På Skype kan jeg tilføjes: illusion-p
E-Mail: andreasrousing@hotmail.com og andreasrousing@gmail.com

I er også meget velkomne til at skrive kommentarer til indlæggene her på siden!

Vi tales ved! :)

// Andreas (i Kina!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar